Derfor har vi ikke søskendesange..

Vi modtager ofte henvendelser på tvillinge- eller søskendesange, og det kan vi godt forstå, for hvor er det en skøn idé – specielt med søskende som sover i samme rum. 

Dog tilbyder vi ikke søskendesange, og det er der en helt særlig grund til. 

Som barn med søskende oplever man at deles om ting helt fra, når man er nyfødt, og det er en fantastisk kvalitet at vokse op med. Barndommen er også grundlaget for udviklingen af egen identitet, og det er en tid, hvor man har brug for nærvær med sine forældre – også som individ. Dette er putteritualet en skøn stund til. 

Vores personlige godnatsange er skrevet med et fokus på det enkelte barn og dets unikke væsen, navn og personlighed. Vi mener, dét at have sin egen sang er vigtigt for barnets identitetsudvikling og selvforståelse. Derudover hjælper individualiteten barnet med at knytte sig til sin godnatsang, som jo er barnets helt egen. 

Denne beslutning har selvfølgelig ikke været uden tanker og undersøgelse omkring emnet, hvorfor vi har talt med flere tvillingeforældre, som bruger 2 sange i deres putteritual og nyder det med fordel, da det giver mulighed for at fokusere på børnene som individer.

Kontakt os endelig på [email protected] ved spørgsmål hertil.

Kærlige godnathilsner og med ønsket om god søvn hver nat, 

Norly & Friends.