Få de bedste resultater med den personlige godnatsang


Se denne video, hvor Norly & Friends’ stifter og direktør, Kasper Lyhne, giver 5 råd til at få fantastiske resultater med den personlige godnatsang.

Tanken bag den personlige godnatsang er at give forældre et stærkt værktøj, der kan indgå som et omdrejningspunkt i putteritualet hver aften. Godnatsangen er i sig selv bygget på beroligende og søvndyssende musikalske virkemidler, men for at få endnu bedre, holdbare resultater med godnatsangen, er der også en række ting, du som forælder selv kan gøre. Disse har vi samlet i fem overordnede råd. 

  1. Forbind godnatsangen med noget positivt

    Hvorfor? 
    Musik bærer minder og følelser. Det kender du måske selv fra, når du hører en sang fra teenage-årene, og du fluks bliver rørt af en overvældende følelse af nostalgi eller glæde? Derfor er det vigtigt, at godnatsangen bliver forbundet med noget positivt, så barnet føler sig glad og tilpas, når den spilles. 

    Sådan gør du
    Vi anbefaler, at du lærer den personlige godnatsang så godt at kende, at du kan nynne eller synge den for barnet, mens I laver noget hyggeligt og trygt sammen. Det kan eksempelvis være under amning, putning og nusning. 

  2. Brug sangen kontinuerligt

    Hvorfor? 
    Hjernen finder ro, når den ikke skal arbejde hårdt på at forudsige, hvad der nu skal ske. Derfor hjælper det barnets hjerne, når den personlige godnatsang bliver en forventet del af putteritualet. Selvom barnet måske ikke endnu har udviklet tale, fungerer musikken som et emotionelt kommunikationsmiddel, som barnet lærer at forbinde med søvn. 

    Sådan gør du
    Sørg for at bruge godnatsangen hver aften i et fast putteritual, hvor alting foregår i samme rækkefølge. Vi anbefaler, du benytter den personlige godnatsang og slumremusikken sidst, så barnet ved, at når musikken bliver sat på, så er det tid til at sove. 

  3. Syng selv med på sangen

    Hvorfor? 
    Noget af det mest beroligende for et barn er forældrenes stemme. Derfor giver det barnet ekstra meget tryghed, når det er dig, som synger for barnet. Vi lover, at det ikke gør spor, hvis du ikke føler dig som den helt store sangstjerne. Dit barn vil finde ro i din stemme uanset. 

    Sådan gør du
    Det er helt op til dig, om du foretrækker at synge med på den indspillede version af den personlige godnatsang, eller om du har lyst til at synge solo til den instrumentale syng-med-version, der følger med og er tilgængelig i appen. 

  4. Brug slumremusikken

    Hvorfor?
    Slumremusikken er et 26 minutter langt instrumentalt og søvndyssende stykke musik, der indeholder musikalske elementer fra den personlige godnatsang. Derfor er slumremusikken perfekt til at sætte på, når det er tid til, du skal forlade soveværelset. Musikken vil nemlig minde barnet om den tryghed, der var, mens du puttede barnet. 

    Sådan gør du
    Når du har sunget den personlige godnatsang, og barnet er på vej ind i drømmeland, kan du sige godnat, sætte slumremusikken på og langsomt liste dig ud af soveværelset. 

  5. Vær tålmodig ❤
    Det tager tid at vænne sig til en ny rutine, og børns søvn kan være en svær størrelse. For nogen vil virkningen af den personlige godnatsang være synlig inden for få dage, men for andre kan det tage nogle uger, før rutinen er helt kørt ind, og barnet finder ro i den. Vi anbefaler, du væbner dig med tålmodighed, og at du tager det én dag ad gangen. Husk, at du altid er velkommen til at kontakte os med eventuelle spørgsmål. 

    Rigtig god fornøjelse og sov godt.