Helen fra Netsundhedsplejersken.dk har besvaret 3 meget genkendelige spørgsmål om søvn, indsendt på vores instagram
Kære Sabrina.
Tak for dit spørgsmål
Jeg kan ikke ud af dit spørgsmål se, hvor gammel din datter er – og om hun er 4 måneder, 8 måneder, 1.5 år eller ældre vil naturligt spille ind på forklaringen på, hvorfor hun pludselig er urolig, ked af det og kun kan sove i sin barnevogn om aftenen, ligesom det har betydning for løsningen på jeres problem. Jeg går dog ud fra, at din datter er under 1 år gammel, og mit svar er derfor tilpasset dette….
Det er for det første vigtigt, at du ser på hele dagens rytme – hvornår starter dagen, hvornår er din datter aktiv, hvornår spiser hun, og hvornår sover hun. Hele dagens rytme spiller naturligt ind på aftenens og nattens forløb, og en nogenlunde fast rytme vil påvirke hendes indre ur og fornemmelse for, hvornår det f.eks. er tid til at sove, og hvornår det er tid til at være vågen og lege. En nogenlunde fast rytme vil også hjælpe dig til at finde det rette puttetidspunkt om aftenen, så hun netop kan falde i søvn, når du putter hende – og du ikke kommer til at putte hende hverken for tidligt eller for sent, og putningen derfor trækker ud i timer.
Du skal også medtænke, om hun kan have ondt. Når børn pludselig græder, skriger, har rigtig svært ved at skulle ligge ned, finde ro og overgive sig til søvnen, så kan det godt skyldes, at hun måske har ondt. Det kan f.eks. være smerter fra ørerne, så hvis hun har været forkølet, kan det være en forklaring. Hvis du mistænker, at hun kan have ondt, så er det vigtigt, at du får hende set af lægen.
Det er også vigtigt, at du er opmærksom på, at hun stadig vil have brug for mælk, som en fast del af sit putteritual om aftenen, og uanset om du ammer eller giver flaske, vil hun naturligt have behov for mælken. Det at få mælk vil hjælpe hende til ro, hjælpe hende med at koble fra og bedre kunne overgive sig til søvnen…
Det kan være en god idé at overveje, hvad det er barnevognen giver hende. Du skriver, at hun har ”flere timers skrigeture og nægter at falde i søvn andre steder end i sin barnevogn” – og jeg tænker, at barnevognen nok virker, fordi hun i den ligger meget skærmet. Når hun ligger i barnevognen under kalechen, så lukkes der af for verden, – lys, støj osv. minimeres, det er som at ligge i en lille hule og det hjælper hende med at koble fra. Derfor kan det være en god idé, at du forsøger at skabe dette på en anden måde om aftenen – det kan du f.eks. gøre ved at lægge dig med hende i dobbeltsengen. Du skal sørge for, at der er frisk kølig luft i rummet, sørge for nedrullede gardiner, slukke lyset osv. og så lægge dig med hende og amme hende eller give hende flaske – og lade hende finde roen tæt med dig. Da hun sandsynligvis også finder ro i barnevognen, fordi du triller hende, så kan det være en god idé, at du lægger en hånd på hendes hofte, når hun ligger ved siden af dig og vipper hende lidt, så du på den måde med lidt bevægelse stadig luller hende i søvn.. dog uden at hun behøver blive trillet
Måske putter du hende med en sut og putteklud, når du putter hende i barnevognen, og det må du naturligvis meget gerne stadig bruge. Det kan også være bestemte kærtegn, beroligende ord, en godnatsang eller lignende, som du indfører. Jo mere genkendelighed, jo mere trygt vil det være.
Hvis hun lige nu kun kan sove i sin barnevogn om aftenen, og du er opmærksom på alt ovenstående og måske har forsøgt alt ovenstående, så er det også helt okay, at du putter hende i barnevognen. Det kan være langt bedre, at hun falder i søvn i sin barnevogn, end at I bruger timer på gråd og skrig… det er meget vigtigt, at hun forbinder det at sove med noget trygt, dejligt og rart. Det skal være dejligt at komme i seng, det skal forbindes med noget hyggeligt. Hvis det derfor virker lige nu at putte hende i barnevognen, og hun på den måde finder trygt ind i søvnen, så er det fint. Barnevognen kan stå inde, så du stadig har øje på hende, og når hun så sover godt, eller når du selv går i seng sen aften, så kan du give hende mælk og derefter putte hende over i tremmesengen, hvor hun så kan sove videre…
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre
Bedste hilsner
Helen Lyng Hansen
Netsundhedsplejerske.dk
Kære Anja
Tak for dit spørgsmål
Det er naturligt, at børn vågner mange gange om natten, det gør vi voksne også. Vi vender og drejer os, skifter side, putter os ind til ham eller hende, som ligger ved siden af, sparker dynen af, tager dynen på igen, vågner lidt op, registrerer at alt er, som da vi faldt i søvn.. opvågninger er derfor naturligt.
I begyndelsen vågner det lille barn flere gange om natten for at få mælk, og her skal man naturligt amme eller give flaske, så barnet mælke- og væskebehov bliver tilstrækkeligt stillet, og hvis man ammer, så er natamningen med til at opretholde ens mælkeproduktion.
Efter 6 måneders alderen vil børn ofte begynde at kunne sove længere søvnstræk og behøver ikke længere mælk midt nat, de fleste børn kan i den alder begynde at sove 5-6 timer uden mælk, men de har stadig brug for hjælp til at skifte stilling. Netop i 6-7 måneders alderen vil mange børn vende og dreje sig og få sig lagt i stillinger, som de endnu ikke selv mestrer at komme væk fra, og her skal vi hjælpe dem.
I 8-10 måneders alderen kommer barnet igennem det, som kaldes separationsfasen, og i den alder oplever man ofte stor motorisk uro og også mental uro om natten. Barnet lægger sig op i kravlestilling og rokker frustreret frem og tilbage, får sig måske skubbet helt op i sengens hjørne eller ligger og banker hovedet ind i sengegavlen. Barnets drømmeaktivitet er meget stor i denne alder, og derfor vil barnet have mange forskellige lyde om natten – barnet kan klynke og græde, men kan også ligge og pludre og grine – alt sammen mere eller mindre i søvne.
11-12 måneders alderen er ofte en lidt mere rolig periode, hvad angår nattesøvn, men i 13-15 måneders alderen, ofte sammenhængende med at barnet begynder at gå, vil nætterne ofte blive urolige igen… Det er altså naturligt, at der kan være mere natlig uro i perioder – ofte i de perioder, hvor børn udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, vil man ofte opleve, at barnet gentagende gange vågner om natten.
Hvad man skal gøre ved det afhænger helt af barnets alder og den udvikling, som barnet går igennem. Generelt er det dog en god idé, at man forsøger at hjælpe barnet med så lidt aktivitet fra ens side som muligt. Det er f.eks. godt, hvis man kan putte barnet i egen seng fra starten, så barnet forbinder sin seng med stedet, hvor det skal sove. Det vil hjælpe barnet med at finde ro, at det ved, hvor det ligger. Hvis barnet falder i søvn i mors eller fars favn og flyttes sovende, så kan det godt være utrygt for barnet at vågne op og pludselig ligge i sin seng alene.
Det er også godt, hvis man kan hjælpe barnet med at komme videre i søvnen med stillingskift, beroligende hænder, en putteklud, puttebamse osv. I takt med at barnet bliver motorisk i stand til at skifte stilling om dagen, vil det også kunne gøre det om natten.
Det kan være en god idé, at man forsøger at undgå sut i munden, hver gang barnet vågner. Det kan medføre det, som jeg kalder vanebetinget afbrudt søvn, hvor barnet vågner op, klynker og søger sutten – mor eller far kommer sutten i munden – og barnet sover roligt videre, indtil sutten er tabt igen og mor eller far atter skal komme sut i munden…
Det kan nogle gange være en god idé at afvente lidt, lytte efter hvad barnet signalerer, afkode barnets signaler – måske behøver barnet slet ikke hjælp, men finder fint videre i søvnen på egen hånd, hvis man lige venter lidt. Netop fordi mange lyde sker i søvne, og det er ikke alle lyde, som man nødvendigvis skal reagere på
Der er også en god idé hvis man kan indføre nogle rutiner og ritualer, som på sigt erstatter mor og far. En bamse, der f.eks. kan bruges som substitut og følge barnet dagen igennem, også når man f.eks. skal puttes i dagpleje eller vuggestue. Et bindeled mellem mor/far og det sted, hvor barnet sover, så barnet kan putte sig med bamsen, når det vågner om natten og på den måde komme videre i søvnen på egen hånd.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre
Bedste hilsner
Helen Lyng Hansen
Netsundhedsplejerske.dk
Kære Katrine
Tak for dit spørgsmål!
Som udgangspunkt skal man aldrig ændre noget, som fungerer godt, og hos jer fungerer det rigtig godt, at du ammer, putter din dreng i seng, og så sover han. Det er super fint, og det behøver du ikke ændre på.
Han har brug for bryst, indtil han er 12 måneder gammel, og det sidste mælkemåltid som forsvinder vil ofte være amningen før putning om aftenen. Denne amning kan bibeholdes så længe, at både du og han trives med det. Antallet af amninger vil dog gradvist nedsættes, og mængden af skemad sættes mere og mere op. Og hvor han lige nu naturligt ofte ammes, før han puttes hele dagen igennem, så vil han i 7 måneders alderen begynde at kunne undvære brystet formiddag og eftermiddag. I stedet vil han på disse tidspunkter kunne tilbydes mellemmåltider. Det betyder, at du i denne alder gradvist begynder at vænne ham til at sove formiddagslur uden at blive ammet og netop få lidt skemad og lidt vand af kop i stedet.
Du starter altså ofte med at lære ham at sove uden brystet om dagen – før han lærer det om aftenen. Og du må om dagen også gerne stille og roligt begynde at øve putning uden bryst i munden og uden at være i din favn. Det vil sige, at selvom han f.eks. stadig skal ammes før sin middagslur, så vil det være rigtig godt, at han puttes i f.eks. barnevognen og lærer at sove der – og ikke falder i søvn i din favn. Og når han kan det om dagen, så vil det være rigtig godt, at du om aftenen øver det samme – stadig ammer ham, fylder ham godt op med mælk, før han skal sove, men forsøger at putte ham fra dig, før han sover helt. Så han ikke falder i søvn med brystet i munden og i din favn, men lærer at forbinde sin seng med stedet, hvor han skal sove.
Det vil være rigtig godt, at du indføre lidt forskellige nye ritualer, som stille og roligt tager over, når antallet af amninger skrues ned. Ritualer er alt det, som du allerede gør, og som leder op til putning – skifte ble, få nattøj på, og derefter få mælk og så blive puttet. Og her kan du så f.eks. putte med en klud, der dufter lidt af dig, bruge bestemte kærtegn, synge en godnatsang eller lignende.. små ritualer, som naturligt tager mere og mere over for brystet, og som på sigt kommer til at virke genkendelige og trygge. Så alt er som det plejer at være, eneste forskel er, at han ikke længere får bryst, men i stedet har spist skemad og drukket vand af en kop.
Det er vigtigt også at nævne, at det ikke behøver være et problem, at børn falder i søvn med brystet i munden. Nogle børn stortrives på denne måde. Det vil sige, at din dreng ammes, puttes og sover videre – og så vågner han måske 4-5-6 timer efter, ammes igen og sover videre. Det er helt fint, så er der ingen problemer. Det er kun, hvis han begynder at vågne en gang i timen eller nogle gange mere og ikke kan komme videre i søvnen uden at han får bryst igen og igen, at man skal ændre på tingene. Så har han fået et søvnassociationsproblem, som handler om, at han er blevet uhensigtsmæssigt afhængig af bryst og favn for at kunne sove. Og det vil ikke fungere for nogen af jer på sigt
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre
Bedste hilsner
Helen Lyng Hansen
Netsundhedsplejerske.dk
Læs mere om hvordan du bruger den personlige godnatsang i et putteritual her og læs mere om hvordan den virker her